Vælg dit forløb

Supervision

Brug for supervision af kvalificeret fagperson?

Jeg tilbyder supervision til en bred vifte af faggrupper, der har det til fælles, at de ønsker at kvalitetssikre deres arbejde og fremme faglig udvikling.

Jeg har i mange år superviseret tværfagligt personale i psykiatrien, både personale på sengeafsnit og behandlere, herunder sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, SOSU-assistenter, psykologer og læger, der arbejder i ambulant regi.

Jeg tilbyder også specifikt ekstern supervision til psykologer på vej mod autorisation, både individuelt eller i gruppe. Jeg har i en årrække superviseret psykologer på vej mod autorisation med fokus på konkrete sager, interventioner, udredning og psykologens egen stil med mere.

Er du eller din arbejdsplads på udkig efter en supervisor, er du/I velkomne til at kontakte mig, så vi kan afdække jeres behov og aftale nærmere. Det kan både dreje sig om længerevarende supervisionsforløb eller om enkeltstående sager, der kræver supervision.

Supervision

Hvad siger andre?

“Anne er en omsorgsfuld og tillidsvækkende supervisor med fagligheden i orden. Min oplevelse er, at hun er god til at hjælpe sine supervisander på det niveau de er, og lytte ind på, hvad den enkelte har brug for.”

Fødselspsykolog i Kolding
Skal vi tale sammen?
Skriv til mig

Nogle gange befinder vi os der i livet, hvor vi har brug for psykologisk førstehjælp.

Der er mange gode grunde til, at den livsfase, hvor vi får små børn, er særlig svær. Det har jeg gjort til mit livs mission at hjælpe med, fordi kvinder og mænd, der har gode oplevelser med graviditet, fødsel og den første spæde tid med baby, giver sunde og mentalt velnærede børn – og forældre – på den lange bane.