At have bekymringer i løbet af graviditeten er helt normalt. Der sker store forandringer, både i krop og sind. For mange vil bekymringerne være mere udtalte i løbet af 1. trimester, flade ud herefter, for eventuelt at tage til i styrke igen, når fødslen nærmer sig.
Det, du kan prøve at minde dig selv om, er, at forventninger og bekymringer i løbet af graviditeten er en del af processen henimod det at blive forælder. Udover at der vokser et barn i din mave, så er du også ved psykisk at gennemgå en udvikling, der er med til at gøre dig klar til det nye liv, der venter. Det betyder, at der kan dukke tanker op, som du måske ikke tidligere har været optaget af. Det kan være tanker som: “Hvordan bliver jeg som mor?”, “Hvordan var min egen barndom egentlig?”, “Kommer mit barn til at blive ligesom mig?”, “Kommer jeg til at videregive nogle af mine egne laster til mit barn?”, og så videre.
Der kan være en masse håb og drømme forbundet med disse tanker, men selvsagt også bekymringer. At være i kontakt med tankerne tuner dig ind på den nye fremtid der venter, fremmer tilknytningen til dit ufødte barn, og hjælper dig på vej mod at lande i en ny identitet, hvor du snart også kan skrive Mor på cv’et.
Skulle der være nogle af spørgsmålene, der rammer ind i noget, der er svært, så er det dit systems måde at få dig til at forholde dig og eventuelt handle herpå, inden fødslen. Egentligt ret smart, ikke?
For nogle kvinder kan bekymringerne være overvældende og overskygge for alle de glædesfyldte forventninger. Oplever du, at dine bekymringer ikke mindskes, selvom du taler med din jordemoder om det eller deltager i fødselsforberedelse – at bekymringerne måske endda tager til i styrke, så er det vigtigt at handle på det og få noget professionel hjælp, så bekymringerne ikke ender med at blive til angst.
Her kommer et par gode råd, som du kan benytte dig af, hvis det giver mening i din situation.
- Start med at identificere, anerkende og acceptere, at du er bekymret. Første skridt til at gøre noget ved det, er at erkende, hvordan vi har det.
- Sig det højt. Tal med nogen om det. Du kan starte med at åbne op om det for dine nærmeste, og hvis ikke der, så f.eks. til din jordemoder, når du er til konsultation.
- Undersøg bekymringerne. Er der flere svære følelser forbundet med det, du mærker, udover bekymring? Er der noget konkret du kan gøre/ændre på, som vil gøre en forskel?
- Giv dig selv omsorg for den svære situation, du er i. Det gør ondt at bekymre sig meget. Der er tidspunkter i alle menneskers liv, hvor vi ikke har det nemt. Når vi har det svært, hjælper det at skrue op for det selvkærlige blik og dæmme op for selvkritikken (surprise, det hjælper faktisk ikke at slå os selv i hovedet, når vi har det svært).
- Husk: Google er ikke din ven! Du kan finde masser af brugbar viden på nettet, men det er vigtigt at huske på, at når vi er ekstra sensitive følelsesmæssigt, (hvilket vi er under en graviditet, bl.a. pga. hormonelle forandringer i kroppen), så rammer nogle informationer os hårdere og vi kan have sværere ved at nuancere, hvad det betyder i vores konkrete situation.
- Er bekymringerne større end du kan klare selv, så søg hjælp. Et andet perspektiv, en udenforstående, der kan hjælpe dig med at få greb om bekymringerne og hvordan du kommer videre, kan være guld værd og behøver ikke nødvendigvis betyde et langvarigt forløb på psykologbriksen.
