Hvis der er noget, der kan sætte et parforhold på prøve, så er det at gå fra et liv i tosomhed til at blive forældre og skabe en familie sammen. Dette gælder, selvom drømmen om at få et barn har været der længe, og som oftest er en glædelig begivenhed.
Det kræver veludviklede kommunikative evner, en grundlæggende samhørighedsfølelse og stærk holdånd, når vi pludselig skal varetage et nyt lille menneskes behov døgnet rundt. Det er let at ty til bebrejdelser og frustration rettet mod sin partner, når vores eget overskud hænger i en tynd tråd.
Det er naturligvis forskelligt, hvad de enkelte parforhold har med i bagagen, og begge parters tilknytningsstil, personlighed, temperament og miljøet omkring os spiller ind på hvilke udfordringer, vi støder på, når vi bliver forældre.
Alligevel er der nogle fællestræk.
Rigtig mange nybagte forældre kender til at føle sig overvældede af det store ansvar, der pludselig påhviler dem. Hvis den følelse toppes op med en følelse af uretfærdighed over, at den anden i parforholdet ikke opleves at tage sin del af slæbet, overser eller ikke anerkender den store indsats (og nogle gange bogstavelig talt blod, sved og tårer) vi lægger, kan en gryende bitterhed og begyndende ensomhedsfølelse i parforholdet sætte ind.
Den anden part føler sig tit lige så ensom i parforholdet. Føler sig måske overset, utilstrækkelig, uvigtig og i værste fald værdiløs i den nye familiekonstellation. Hvis vi ikke føler, at vi har en betydningsfuld rolle, er det let – bevidst eller ubevidst – at reagere ved at søge andre eller andet at foretage os. Og så er vi fuld cirkel tilbage, hvor vi startede ved en følt oplevelse af manglende anerkendelse fra begge sider.
Der er tale om en såkaldt pardynamik, hvor én reaktion fra mig, udløser en bestemt reaktion i min partner, der er med til at fastholde os i et uhensigtsmæssigt mønster. Over tid kan den dynamik i parforholdet skabe en dybere og dybere kløft mellem os. Måske oplever vi, at den anden har forandret sig, at vi selv har forandret os, og at det vi havde sammen, er i fare for at forsvinde. Det kan være forbundet med stor sorg, angst eller vrede.
Er vi blevet fastlåst i en dårlig dynamik i vores parforhold, kan det være en god ide at få hjælp til at komme videre.
Hvorfor vælge at gå i parterapi?
Parterapi kan være en hjælpende hånd til at komme helskindet igennem udfordrende perioder i livet.
Nogle gange opstår der kriser i parforholdet, andre gange gemmer der sig uhensigtsmæssige dynamikker mellem parret, som vi har svært ved at komme videre fra på egen hånd.
Ofte vil vi helt uforvarende gribe tilbage til gamle familiemønstre fra da vi selv var børn, på trods af de adskillige forsikringer til os selv om ikke at blive som vores egne forældre.
Det er der råd for, men det kræver, at vi bliver bevidste om de uhensigtsmæssige strategier og aktivt gør en indsats for at ændre dem.
En del par venter for længe med at søge professionel hjælp, og er den ene part allerede besluttet på at bryde relationen, er det svært at give den fornødne hjælp.
At søge hjælp, mens der fortsat er en grundlæggende kærlighed til den anden, er en god start.
